Vi bruger cookies

Ved at bruge sitet acceptere du dette. "nej tak til cookies"

Læs vores cookiepolitik

Udviklingsplan

Hensigten med Udviklingsplanen er, at det politiske niveau kan få et samlet overblik over ønskerne på idrætsområdet i forbindelse med budgetforhandlingerne. Udviklingsplanen skal give et sagligt fundament for de politiske drøftelser og tjene til inspiration, når de endelige beslutninger træffes politisk. I Udviklingsplanen samles alle ønsker til idrætsfaciliteter. Det er nødvendigvis ikke alle ønsker der er realistiske og bør indfries. At et ønske er opført på listen er derfor ikke ensbetydende med, at det ”blot er et spørgsmål om tid” før det realiseres.

Formålet er at sikre en hensigtsmæssig og koordineret udvikling af idrætsområdet i Glostrup Kommune.

I vores udviklingsplan samles alle ønskerne til nye faciliteter fra foreninger, politikere og forvaltning i en prioriteret rækkefølge.

Udviklingsplanen 2017

Hvis du repræsenterer en idrætsforening eller er selvorganiseret idrætsudøver, så er det nu du har mulighed for at komme med ønsker til udvikling af idrætsområdet i Glostrup Kommune. Du skal udfylde et idrætsudviklings-skema for at dit ønske kan komme i betragtning.

Har du allerede ønsker i Udviklingsplan 2017
Hvis din forening allerede har et ønske i Udviklingsplanen 2017 som du ønsker skal optages igen i Udviklingsplan 2018, bedes du/I gennemgå ønskerne for at sikre at ønskerne stadig er aktuelle og relevante. Vær særligt opmærksom på om økonomien stadig holder. Endvidere skal du/I bekræfte overfor os, at I har gennemgået og kvalificeret ønsket/ønskerne på ny og at I ønsker de(t) optages i Udviklingsplan 2018. 

Har du nye ønsker til Udviklingsplan 2018
Hvis din forening har ønske(r) som I gerne vil have med i Udviklingsplanen, skal I udfylde vedhæftede skema, så vil sikrer kvaliteten af ønskerne er høj nok til at sende videre blandt andet til  Brugerbestyrelsen og i sidste ende det politiske niveau. Vi ved det kan være en stor og krævende opgave, men det er nødvendigt i forhold til den videre behandling, både i forhold til hvem der kan benytte det og særligt økonomien kan være afgørende for om ønsker kan realiseres. Jo større ønsket er og jo mere omfattende ønsket er, jo mere gennemarbejdet skal det også være, før end det kan optages i Udviklingsplanen. I kan evt. kontakte andre foreninger i andre kommuner, hvis I har brug for input eller nogle at sparre med. 

Idrætsudviklingsskema med relevante ønsker skal de sendes til Glostrup Idrætsanlæg på mail: gi@glostrup.dk , senest den 31. december 2017.

Idrætsudviklingsskema