Vi bruger cookies

Ved at bruge sitet acceptere du dette. "nej tak til cookies"

Læs vores cookiepolitik

Restauranten

Selskabslokalet Restauranten i Glostrup Idrætspark

Vi har et selskabslokale der i daglig tale kaldes "Restauranten". Lokalet er godkendt til max 100 personer og udlejes til både firmaer og private. Lokalet er meget velegnet til barnedåb, konfirmation, rund fødselsdag, julefrokost, bryllup og firmafest.

Selskabslokalet er placeret i Glostrup Idrætspark, Stadionvej 80 - på 1. sal.

Restauranten har en skøn udsigt over Egeparken. Der er altan med trappe ned til petanquebanerne og Egeparken. I selskabslokalet er der mulighed for at tilkoble egne playlister via bluetooth med zoneopdelte højttalere indbygget i loftet. Derudover indeholder Restauranten et velindrettede industrikøkken der er inddelt i en varm afdeling, en kold afdeling og en vaskeafdeling med industriopvaskemaskine. Der er indbygget bar i selskabslokalet.

Selskabslokalet Restauranten kan yderligere udvides med op til fem lokaler der ligger i tilknytning til Restauranten med stor terrasse tilknyttet. Disse lokaler er en tilkøbsmulighed.

Vi har ikke mulighed for at ligge rammer til ungdomsfester.

Ud over Selskabslokalet Restauranten har vi også andre fine lokaler. Kontakt os endelig for at høre mere om mulighederne herom på mail gi@glostrup.dk.

 

Begravelseskaffe, mindesammenkomst eller gravøl

Mangler du et lokale, hvor I sammen kan slutte dagen af og mindes afdøde, så tilbyder vi, at stå for mindesammenkomsten efter begravelse og bisættelse.

Kontakt os for at høre om mulighederne på mail gi@glostrup.dk eller tlf. 43 45 16 46 - mandag/tirsdag/torsdag/ kl. 10-14 fredag kl. 10-13

Vi har både mulighed for at udleje lokaler til dette arrangement i Glostrup Idrætspark og i Glostrup Fritidscenter.

 

Lad os hjælpe dig

Synes du også det kunne være rart at være "gæst" til din egen fest?

Vi står klar med mange fleksible muligheder indenfor totalarrangementer, hvor vi hjælper dig med at sammensætte et personligt arrangement som matcher netop dine ønsker.  

Giv dig selv muligheden for at være rigtig tilstede sammen med dine gæster, læn dig tilbage og nyd dagen uden bekymringer.

Hvis du er interesseret, kan vi sørge for:

Opdækning

Servering

Menuen

Vin og vand

Oprydning

Vi samarbejder med kompetente kokke og cateringfirmaer og vi har mange års erfaring med at levere totalarrangementer.

Skal teknikken også spille, så klarer vi også dette. Fx projektor, trådløs mikrofon, internet, speakeranlæg eller måske mobildiskotek, DJ, band eller anden underholdning.

Er du interesseret i et totalarrangement eller anden hjælp til din fest, ser vi frem til at høre fra dig på gi@glostrup.dk

 

Ønsker du at booke selskabslokalet Restauranten

Lokalet kan tidligst lejes 12 måneder før den ønskede lejedato. Bemærk at det pr. 01.01.2020 kun vil være først til mølle princippet via telefonisk henvendelse.

Vi modtager kun reservationer via telefon: 43 45 16 46 pr. 01.01.2020.

Når du lejer restauranten er det altid 3 sammenhængende dage: Fredag kl. 10.00 til søndag kl. 07.00, med mulighed for at tilkøbe ekstra tid til kl. 14.00 søndag.

Hvis den ønskede start lejedato falder på en onsdag eller en weekend, hvor telefonen har lukket, henviser vi til næste åbningsdag.

Der er også mulighed for at leje Restauranten 1 enkelt dag på hverdage. Kontakt os endelig på gi@glostrup.dk for at høre mere.

 

Har du lyst til at se vores lokaler er du altid meget velkommen til at kigge ind. Book en aftale via: gi@glostrup.dk.

Vi glæder os til at se dig.